Business i Glostrup: Erhvervsfremgang, ny direktør og nye plantrin
September 2026 blev præget af flere beslutninger og udmeldinger med betydning for virksomheder, arbejdsmarked og byudvikling i Glostrup Kommune. Måneden bød blandt andet på en fremgang i Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed, politiske skridt i udviklingen af et område på Ejby Mosevej, en ny kommunaldirektør med ansvar for blandt andet arbejdsmarkedsområdet samt vedtagelsen af budgetaftalen for 2027.
Kort overblik
Dansk Industri placerede i september Glostrup Kommune som nummer 51 i undersøgelsen Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Det var 14 pladser bedre end året før og placerede kommunen i undersøgelsens midterfelt. Målingen byggede på svar fra 7.789 virksomheder på landsplan og omfattede både DI-medlemmer og virksomheder uden medlemskab.
Resultatet pegede især på infrastruktur som et område, virksomhederne vurderede positivt. Samtidig viste undersøgelsen en lokal udfordring på arbejdsmarkedsområdet: Kun 17 procent af de unge i Glostrup Kommune søgte en erhvervsuddannelse i 2026, mod 19 procent året før. For virksomhederne havde det betydning, fordi adgangen til kvalificerede medarbejdere fortsat var et centralt tema i vurderingen af kommunens erhvervsvilkår.
Kommunalbestyrelsen traf i september også beslutning om at gennemføre en offentlig forhøring om et forslag til byudvikling på Ejby Mosevej 30, som var modtaget fra ejendommens ejer, AKF Holding A/S. Derudover blev der indgået en budgetaftale for 2027, og kommunen offentliggjorde ansættelsen af Anna Fosdal som ny direktør med ansvar for blandt andet borger- og arbejdsmarkedsområdet.
Erhvervsvenligheden gik frem i DI-målingen
Den 2. september offentliggjorde Dansk Industri resultatet af undersøgelsen Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Glostrup Kommune opnåede en 51. plads blandt landets kommuner, hvilket var en fremgang på 14 placeringer sammenlignet med året før. Undersøgelsen var Danmarks største af kommunernes erhvervsvilkår og byggede på virksomhedernes vurderinger af blandt andet infrastruktur, arbejdskraft og kommunal service.
DI Hovedstaden fremhævede den lokale infrastruktur som en væsentlig forklaring på kommunens placering. I vurderingen indgik blandt andet kommunale veje og busbetjening, som havde betydning for virksomhedernes mulighed for at tiltrække medarbejdere og få ansatte hurtigt til og fra arbejdspladserne. For Glostrup Kommune var infrastrukturen derfor ikke kun et trafikspørgsmål, men også en del af rammerne for rekruttering og drift.
Fremgangen ændrede ikke ved, at virksomhederne pegede på arbejdskraft som et vigtigt indsatsområde. DI oplyste, at virksomheder i Glostrup Kommune især efterspurgte bedre adgang til kvalificerede medarbejdere. Det gjorde forbindelsen mellem kommunens erhvervspolitik, ungeindsatsen og uddannelsesvalgene tydelig: En lavere andel unge, der valgte en erhvervsuddannelse, gav lokale virksomheder et mindre rekrutteringsgrundlag på længere sigt.
Oplysningen om, at 17 procent af de unge søgte en erhvervsuddannelse i 2026, viste samtidig en tilbagegang fra året før. Tallet beskrev ikke alene virksomhedernes aktuelle rekruttering, men satte en konkret ramme om den fremtidige tilgang til faglært arbejdskraft. For virksomheder i Glostrup Kommune var det derfor relevant at følge, hvordan kommunen, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets aktører ville arbejde med overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse.
Ejby Mosevej blev taget videre i planlægningen
På kommunalbestyrelsens møde den 16. september besluttede Glostrup Kommune at gennemføre en offentlig forhøring om et forslag til byudvikling på Ejby Mosevej 30. Forslaget var fremsendt af ejendommens ejer, AKF Holding A/S. Beslutningen var et formelt skridt i planprocessen og gav ejere, naboer og andre interesserede mulighed for at kommentere den foreslåede udvikling.
Planprocessen havde direkte betydning for anvendelsen af en konkret ejendom og for de rammer, som senere kunne gælde for området. For virksomheder og ejendomsaktører var den offentlige forhøring derfor et vigtigt tidspunkt, fordi bemærkninger kunne indgå i den videre behandling af lokalplanforslaget. Glostrup Kommune oplyste, at høringssvarene skulle behandles i oktober, hvorefter der skulle udarbejdes en politisk anbefaling.
Forhøringen viste samtidig, hvordan større lokale udviklingsprojekter blev behandlet gennem en fast offentlig proces. Før en endelig beslutning kunne træffes, skulle forslagets konsekvenser og indkomne bemærkninger vurderes. Den planmæssige behandling gav dermed både kommunen og berørte parter mulighed for at afklare forhold, der kunne få betydning for områdets fremtidige funktioner, trafik og erhvervsmæssige anvendelse.
Ejby Mosevej-sagen indgik i en bredere byudviklingsramme i Glostrup Kommune, hvor stationsnærhed og infrastruktur havde stor betydning for mulighederne for nye arbejdspladser. Kommunens egen beskrivelse af byudviklingen fremhævede, at letbanen og den kommende retablering af regionaltogstoppet på Glostrup Station kunne styrke den centrale by og skabe grundlag for flere arbejdspladstunge virksomheder i det stationsnære område.
Ny direktør skulle få ansvar for arbejdsmarked og beskæftigelse
Den 17. september offentliggjorde Glostrup Kommune, at Anna Fosdal var blevet ansat som ny direktør. Hun skulle have ansvar for områderne børn, unge og familier, borger og arbejdsmarked samt kultur, idræt og fritid. Kommunen oplyste, at hun havde 18 års cheferfaring fra børne-, skole- og socialområdet.
Ansættelsen havde også en arbejdsmarkedspolitisk dimension. Glostrup Kommune fremhævede implementeringen af beskæftigelsesreformen som en vigtig opgave for den nye direktør. Reformarbejdet skulle blandt andet ses i sammenhæng med kommunens indsats for borgere, der stod langt fra arbejdsmarkedet, og med den lokale opgave at få flere borgere tættere på job eller uddannelse.
For erhvervslivet var arbejdsmarkedsområdet relevant, fordi kommunens beskæftigelsesindsats var en del af forbindelsen mellem virksomhedernes behov og ledige borgeres muligheder. En tværgående indsats kunne påvirke samarbejdet om opkvalificering, virksomhedsrettede forløb og rekruttering, men kommunen havde i september ikke offentliggjort konkrete mål eller resultater for den kommende implementering.
Anna Fosdal skulle tiltræde mandag den 2. november. Dermed blev september både måneden, hvor den politiske og administrative opgave blev placeret, og måneden, hvor kommunen fortsat skulle omsætte sine beskæftigelses- og erhvervspolitiske prioriteringer til konkrete indsatser for virksomheder og borgere.
Budgetaftalen for 2027 satte økonomiske rammer
Glostrup Kommune offentliggjorde i september en budgetaftale for 2027. Aftaleteksten indeholdt blandt andet en bevilling til indfrielse af lån, særligt lån vedrørende bygningen Digevang. Beslutningen var en del af kommunens samlede budgetlægning og fastlagde rammer for den kommunale drift i det kommende år.
For lokale virksomheder havde budgetaftalen betydning gennem kommunens prioritering af service, arbejdsmarkedsindsats, infrastruktur og byudvikling. Kommunens budget påvirkede ikke virksomhedernes regnskaber direkte, men fastlagde de offentlige rammer, som virksomhederne arbejdede inden for, herunder sagsbehandling, beskæftigelsessamarbejde, veje og adgang til kommunale funktioner.
Oplysningen om gældsindfrielse vedrørende Digevang var konkret, men budgetaftalen indeholdt flere politiske prioriteringer end den enkelte lånepost. Den samlede aftale skulle derfor ses som kommunens økonomiske grundlag for 2027. For erhvervslivet var det især vigtigt, hvilke ressourcer der blev afsat til myndighedsopgaver, infrastruktur og arbejdsmarked, fordi disse områder havde direkte forbindelse til virksomhedernes hverdag.
Budgetaftalen blev offentliggjort den 17. september. Den fulgte dermed en måned, hvor Glostrup Kommune både havde modtaget en måling af erhvervsvenligheden og taget nye skridt i planlægningen af byudvikling. Tilsammen gav beslutningerne et billede af en kommune, hvor erhvervsvilkårene blev behandlet gennem både driftsbudget, fysisk planlægning og arbejdsmarkedspolitik.
Infrastruktur og stationsnær udvikling fyldte i erhvervsbilledet
Glostrup Kommunes infrastruktur var et gennemgående tema i september, fordi den både indgik i DI’s vurdering af erhvervsvenligheden og i kommunens egen planlægning af byudviklingen. Kommunen beskrev letbanen som et projekt, der styrkede mulighederne for byudvikling, mens en kommende retablering af regionaltogstoppet på Glostrup Station forventedes at øge antallet af pendlere på stationen til omkring 2,5 gange det daværende niveau.
Den forventede passagerfremgang havde betydning for placeringen af nye boliger og arbejdspladser i det stationsnære område. Kommunen fremhævede, at bedre kollektiv transport kunne skabe grundlag for flere arbejdspladstunge virksomheder inden for området omkring stationen. Dermed blev transportinvesteringerne koblet direkte til spørgsmålet om, hvor virksomheder kunne etablere sig, og hvordan medarbejdere kunne komme til arbejdspladserne.
Den lokale udvikling omfattede også vejnet, busterminal og parkeringsforhold i Glostrups bymidte. Kommunen oplyste, at den selv arbejdede med udviklingen af det kommunale vejnet og de funktioner, der knyttede sig til bymidten. For erhvervslivet havde disse forhold betydning for vareleverancer, kundeadgang, pendling og sammenhængen mellem stationen og de omkringliggende erhvervsområder.
September viste derfor en klar sammenhæng mellem den daglige erhvervsservice og de langsigtede infrastrukturbeslutninger. DI’s måling beskrev virksomhedernes vurdering af de eksisterende rammer, mens letbane, regionaltog, veje og busterminal handlede om den kapacitet, som skulle understøtte kommunens fremtidige arbejdspladser og erhvervsområder.
